om hvalpene fra d.9.6.2013

Tøsen og hendes hvalpes første dage

🤩Så kom vi til dagen som var ventet. Dog føler vi ikke vi har ventet lige så længe som ellers, da vi faktisk ikke troede på at parringen var lykkedes før vi kunne se Tøsens mave vokse. Vi har før prøvet med parring af Tøsen og uden held, men denne gang var lykkens gang - vi skulle vist bare finde den rigtige søde hanhund til hende og så lade dem passe sig selv...

Lørdag d.8.6 kunne vi godt se at det sikkert ville blive "lige om snart", og lidt over midnat fødte Tøsen den første hvalp, og lidt i 5 om natten var de alle født.

Så nu ligger de dejligste vidunderlige hvalpe sammen med deres mor, og hun er bare så perfekt til at passe dem. Hun viger stadig helst ikke fra dem, det bliver kun til en lille tissetår i ny og næ og så hurtigt ind til dem igen.

Vi nyder alle at der er kommet hvalpe igen og især de små hyggelyde der kommer fra kassen er simpelthen så skønne. En lille blød varm hvalp helt tæt til sig i sofaen er nu også bare dejlig. Der er nok nogen af dem som bliver ekstra kloge da vi har en` her hjemme som læser til eksamen, og der er tit en hvalp med inde på værelset - som hjælp??? hyggeligt

 

 

 

 

Hvalpene er nu godt 1 uge gamle

😀Nu er hvalpene blevet 10 dage gamle og det går jo bare stærke med de små. Selvom de stadig er små og ikke rigtig kan noget, så forbavses vi hver gang over hvor stærke de er selv om de er fuldstændig hjælpeløse. De tager fint på, nogle er så ganske småt begyndt at få lidt åbning af øjnene og de er begyndt at ha`en ide om at de gerne vil op at stå og gå. Især de hvalpe som ikke er de tungeste er ved at få fat i kunsten at løfte kroppen og bevæge benene - ja, det er ikke så nemt!

De ligger stadig og hygger sig inde i vores gang - og idag har deres "reserve mormor" Luna nydt lidt af dagen med at slikke og hygge om dem mens mor Tøsen har nydt det gode vejr og fået leget med Kita og lidt killinger. Men ellers er hun er dejlig mor og alle har det rigtig godt!

godt 2½ uge gammel

whau hvor tiden løber, som I kan se på billedet er der total afslapning over sådan en lille hvalp, de trives alle så fint og når alle er mætte er der dejlig tilfredshed over hele linien - Tøsen er super god til at give mælk til dem, så de savner ikke noget.

Hvalpene er nu kommet op alle sammen og går lidt rundt, men det er stadig ikke sikker gang der kan præsteres - der er lidt "bambi på glat is" over dem...

Det har ikke været så godt sommervejr, så de har ikke været ude og mærke græsset endnu, den oplevelse må de ha` tilgode til weekenden. Indtil videre er de stadig her inde i gangen og hygger (hvis de ikke ligger på maven af en` af os andre her hjemme😋

Det har været rigtig hyggeligt at få hilst på nogen af jer kommende hvalpe ejere, I synes sikkert tiden går lidt langsomt, men lige pludselig er de store og klar...

søndag d.30.6.13.. 3 uger gamle idag

Sikke en 3 ugers fødselsdag hvalpene har haft idag!!!🤪

Idag var det dejligt vejr og solen lokkede, så nu blev det endelig tid til en tur ud på græsset i haven - det var super hyggeligt for både store og små hunde (og os 2.benede) Tøsen syntes det var lidt stressende til at starte med, men hun fandt også ud at hyggen ved det.

Efter en god lur oven på alt det nye og grønne skete der endnu noget nyt i deres liv...😲

NU blev der serveret mad som ikke var fra Tøsen, men opblødt hvalpefoder i tykmælk, WHAU - det var noget alle havde lyst til!  Men efter sådan en omgang "fedteri" er det tid til et bad, for ÅHH så klisterede de bliver efter sådan et måltid... Og så skulle de jo rigtig hygge tørres og til sidst blæses lidt med føntørren - OG SÅ ER EN LILLE HVALP ALTSÅ TRÆT!

 

4 uger nu

Så er det blevet sommervejr og hvalpene er blevet godt 4 uger gamle.

De er nu flyttet ud i stalden i en stor boks, hvor der er masser af halm at ligge i - det at der er god plads nyder de. De er nemlig begyndt at vokse godt og udvikle sig så der skal "lege-plads" til...

De får stadig deres mad opblødt i tykmælk, men er også begyndt at `få lidt "alm. hvalpefoder" som ikke er opblødt, og vandskåle er også opdaget af dem nu :-)

De er virkelig begyndt at være "små hunde" nu, fra at være små og vaklende har de udviklet sig til nogle sjove og skæge frækkerter som har opdaget at kattekillinger kan tygges i, de store katte kan bides i ørene(indtil katten smutter væk igen...), og det sidste nye er at de nu også har opdaget hvor skønne snørebånd er at bide/hive i. De er ret gode til at reagere når vi fløjter/kalder og elsker at blive nusset på maven når trætheden er ved at trænge sig ind på dem... Det er sådan at der er godt gang i dem når de lige er vågnet og så når der er leget igennem, så begynder de en` efter en` at "falde omkuld" og lægge sig til at sove i en DYB søvn. Men "den vågne tid" bliver selvfølgelig løngere og længere.

 

6½ uge gamle

idag er det d.24.7 og WHAUUU... hvalpene er bare SÅ skønne🤩 de er nogle rigtig bamsede små "is-bjørne" som nu tror de kan det hele og er noget så frække (især når de er i flok).  De bider i vores bare sommer-tæer og er der nogen som har sko m. snørrebånd på er det sjovt! der skal graves og undersøges og de små kattekillingerne har` fundet ud af hvalpene leger for voldsomt nu, men her er 8 killinger så de har legekammerater nok i sig selv...

Det er jo det mest vidunderlige sommervejr, men det er altså MEGET varmt for de vamsede hvalpe (og også de voksene hunde). Hundegårde hvor de kan lege, grave eller gå på opdagelse i græsset er et yndet sted. De ligger meget og nyder murens kølighed,og når vandspederen rammer der ind på dem giver det forundring/morskab og tiltrængt kølighed.

Tøsen er stadig sød til at lade dem få mælk hos sig, ca 3 gange om dagen vil hun gerne lade dem malke hende, og hun er dejlig opmærksom på dem, men holder sig alligevel lidt på afstand i løbet af dagen da de nu er lidt hårde ved hende. Den første del af ormekure har de fået og deres kost er nu kun tørkost og vand (+hyggen fra mor;-)).

🙂Så det går altså bare SÅ godt med alle og vi nyder dem i fulde drag - alle I der venter på at I skal hente jeres lille vaps kan VIRKELIG glæde jer til om ca 1½ uge, der venter jer nogle vildt skønne oplevelser, meget morskab og store smil !!!

 

Næsten 8 uger nu...

SÅ er det ved at være nogle store vapser som snart kan flytte hjem til deres nye hjem. Dette kuld skal rundt her i Jylland - Lige fra Herning til frederikshavn!

Onsdag var vi omkring dyrlægen til chek, vaccination og chip. Det gik rigtig godt og alle blev jo beundret til "den store guldmedalje". Turen i bil, ind på klinikken, bil igen hjem samtidig med solskin gjorde at det var nogle trætte hvalpe - i hvert fald for et lille stykke tid... men alt gik fint og godt. Deres ormekur er færdig nu, så nu er alt på plads.

Sommervarmen har været hård, så hvalpene har faktisk været ude nærmest fra tidlig morgen til sen aften - det har været det skønneste for dem. Så har de kunne finde skygge og lidt kulde op af muren og lege lige så snart der kom en kølig vind eller lysten var der. Især tidlig morgen og hen omkring aftesmad tid er godt gang i dem - noget så sjove og skønne.

🤩SÅ, I kan simpelt hen godt glæde jer til jeres lille ny familie medlem kommer hjem - der bliver noget at se til og en vidunderlig lille golden der skal læres at kende - GLÆD JER!